Fandt våben og ammunition
46-årig anholdt efter politi-ransagning
En 46-årig mand er blevet anholdt, efter at politiet har ransaget hans bolig i Viby.
Under ransagningen, der varede flere timer, fandt politiet adskillige geværer og pistoler samt forskellige former for ammunition.
- Manden er sigtet for at overtræde våbenloven samt for tyveri af ammunition. Våbnene var ulovligt opbevarede, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 46-årige mand er både medlem af en skytteforening og aktiv i Hjemmeværnet.
- Det er derfor ikke i sig selv ulovligt, at han har våben i sit hjem. Han havde dog også forskellige andre militærgenstande i sin bolig. Vi har nu tilkaldt Hjemmeværnets ledelse, så vi kan komme videre med efterforskningen, forklarer Mogens Brøndum.