Et nyt Gellerup på vej
Første tiltag til ny helhedsplan for boligområdet
Tusinder skal flytte fra Gellerup som en del af helhedsplanen, og Gellerup skal fremover omdannes til et nyt og mere attraktivt område.
Borgmester Jacob Bundsgaard indviede i dag et nyt Gellerupsekretariet som skal være nerven i processen med at forvandle Gellerup til et attraktivt område.
- Jamen det er jo helt afgørende at dem der er med til at træffe beslutninger om, hvad det er, der skal ske, at de har en fornemmelse af lokalområdet og sidder sådan at borgerne i lokalområdet kan spørge til, hvad der sker og også komme med input, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV2 | ØSTJYLLAND.
Første ændringer synlige
Gellerups første fysiske ændringer er allerede synlige: Nordgårdskolen er ved at blive revet ned, og inden for det næste år vil de nye veje i området begynde at se dagens lys. B
eboerne i de tre blokke, der skal rives ned, skal flytte ud af deres boliger senest 1. juni 2014.
Om fire-fem år vil vi se et helt andet Gellerup end i dag. Der vil være nye veje, nye beboerhuse og nyt kontordomicil til Teknik & Miljø.
Arbejdet med Helhedsplanen sker i et tæt samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune.