Enhedslisten bejler til Venstre
Vil ikke konstituere sig med rød blok
Enhedslisten var spået store muligheder for at få en rådmandspost i Aarhus Kommune efter kommunalvalget.
Nu viser det sig, at det alligevel ikke holder stik. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har valgt at konstituere sig med Radikale Venstre og SF.
Men hvis Enhedslisten går sammen med de borgerlige, så kan de måske alligevel få en rådmandspost.
- Det kan da godt være jeg skal spørge Bünyamin Simsek, siger Enhedslistens Jette Larsen i et live-interview på TV 2 | ØSTJYLLAND, og fortsætter:
- Oprindeligt så havde vi jo tænkt os, at konstituere os med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre, men nu har vi trukket os. Vi synes, at det er helt urimeligt, at en borgmester kan foreslå, at han skal betale sin gæld med Enhedslistens stemmer. Det er ikke i orden, siger Jette Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Og Venstres Bünyamin Simsek er ikke helt afvisende.
- Vi er altid åbne for dialog med andre partier. Vi skal jo ikke føre samme politik, det er et spørgsmål om at konstituere sig, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se hele interviewet i klippet øverst.