Elever i opråb: - Hvorfor må man feste til kl. 02, når vi ikke må komme i skole?

Elever fra en række gymnasier i Aarhus Kommune vil mandag demonstrere mod, at de ikke må komme i skole grundet det stigende smittetal i Aarhus.

Hvorfor må restauranter, caféer og forretninger holde åbent, når elever på ungdomsuddannelserne i Aarhus ikke må komme i skole?

Dette spørgsmål stiller en række gymnasieelever mandag, hvor de også sætter fokus på, at de ikke mener, at ungdomsuddannelserne er blevet prioriteret.

De er især utilfredse med, at ungdomsuddannelserne er blevet lukket ned i 14 dage som følge af smittestigningen i Aarhus, alt imens caféer og shopping centre forsat må holde åbent.

- Vi gør det, for at prøve at sætte fokus på den forkerte prioritering, vi mener, politikerne og myndighederne har lavet, siger Peter Hove, der går i 3.g på Egaa Gymnasium, er formand for elevrådet og initiativtager til aktionen.

quote Vi synes, det er svært at forstå, at man må shoppe løs og også snart feste til klokken 02 om natten, mens vi gymnasieelever fortsat skal have undervisning derhjemme.

Peter Hove, 3.g, elevrådsformand, Egaa Gymnasium

Eleverne vil hænge banner op rundt omkring i Aarhus natten til mandag. Det betyder, at aarhusianer vil blive mødt af bannere mandag morgen, som blandt andet kommer til at hænge ved Rådhuset, Åen, Skolegade og Bruuns Galleri.

- Vi synes, det er svært at forstå, at man må shoppe løs og også snart feste til klokken 02 om natten, mens vi gymnasieelever fortsat skal have undervisning derhjemme, siger Peter Hove til TV2 ØSTJYLLAND.

Natten til mandag vil elever fra en række gymnasier i Aarhus Kommune hænge banner op. De vil blandt andet hænge et op på Aarhus Rådhus.
Natten til mandag vil elever fra en række gymnasier i Aarhus Kommune hænge banner op. De vil blandt andet hænge et op på Aarhus Rådhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

”Virtuel undervisning er ikke optimalt”

Bag aktionen står elever fra Viby Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Aarhus Statsgymnasium og Egaa Gymnasium, der altså vil sætte fokus på, at eleverne i Aarhus gerne vil tilbage i skole.

Som følge af den opblussende coronasmitte i byen, valgte man for knap to uger siden, at 2.- og 3.g’erne igen skulle modtage virtuel undervisning, mens de nye elevers skolestart blev udskudt.

I denne uge starter 1.g’erne også op med virtuel undervisning.

- Det må være vildt nervepirrende og frustrerende for de nye elever, at de skal starte deres gymnasietid på den måde. Det vil vi gerne sætte en stopper for, siger Peter Hove til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Lone Sandholdt Jacobsen, der er rektor på Viby Gymnasium og Martin Ingemann, der er rektor på Egaa Gymnasium forstår elevernes frustration. Hør, hvad de siger om elevernes aktion her i indslaget.

Peter Hove er selv lige begyndt i 3. g på Egaa Gymnasium. Han begyndte i mandags, men i stedet for at møde op på skolen har han haft virtuel undervisning hele ugen. Det skal han også den kommende uge.

- Det har været enormt svært at starte med virtuel undervisning efter ferien. Man er stadig i sommerferiestemning, og det er heller ikke optimalt at påbegynde nye fag med nye undervisere virtuelt.

Peter Hove håber, at ham og de andre elever på ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune får lov til at vende tilbage til den fysiske undervisning mandag den 24. august, hvilket indtil videre er planen.

Gymnasieeleverne vil også hænge banner op langs åen i Aarhus.
Gymnasieeleverne vil også hænge banner op langs åen i Aarhus.

Vil forhindre virtuel undervisning i hele landet

Gymnasieeleverne er så trætte af den virtuelle undervisning, som endte med at fylde en stor del af deres hverdag før sommerferien, at de nu også går til kamp mod netop den type undervisning.

Med aktionen vil de nemlig ikke blot sikre, at de aarhusianske skoleelever kommer tilbage på uddannelsesinstitutioner. De vil også forsøge at forhindre, at man andre steder i landet vender tilbage til den virtuelle undervisning.

-  Vi frygter, at myndighederne ender med at forlænge den virtuelle undervisning, siger Peter Hove.

Morten Østergaard

play Morten Østergaards nye arbejdsgiver: - Jeg har ikke talt med ham om krænkelser

custom1

play Kommune til kamp mod cigaretskod: Unge laver askebægre med pointsystem

Soundboks højttaler høj musik larm støj

Ingen sigtelser efter første aften med skærpede regler for soundbokse

IMG_8481-1200px

play Naturhistorisk Museum erkender: - Vi burde have reageret hurtigere

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Dagens mest læste