Daniel fik 12.000 kroner mere i løn, end han bad om
Virksomheden Refyne i Aarhus har lønåbenhed, og det var til stor gavn for Daniel Brammer Schwebs, da han var til lønsamtale.
Det var en noget anderledes lønsamtale Daniel Brammer Schwebs gik ind til, da han for to år siden søgte job i konsulentfirmaet Refyne i Aarhus.
- Til sidst blev jeg spurgt, hvad min ønskede løn var, hvor jeg sagde, at 32.000 kroner ville være et godt niveau, siger Daniel Brammer Schwebs.
Men i stedet blev han tilbudt 12.000 kroner mere, så startlønnen lød på 44.000 kroner om måneden før skat.
- Det var overvældende, fordi det var mange flere penge, end jeg havde forventet, siger Daniel Brammer Schwebs.
Alle kan se, hvad hinanden tjener
Virksomheden Refyne har det, man kalder lønåbenhed. Det betyder, at alle i virksomheden kan se hinandens løn, og hvilket lønniveau man hver især ligger på.
Konsulentfirmaet har samtidig meget tydelige rammer for, hvilke færdigheder man skal have for at nå et bestemt lønniveau.
Daniel Brammer Schwebs arbejder som konsulent og rådgiver indenfor betalt annoncering på Google, og hans færdigheder svarede altså til en løn på 44.000 kroner.
- Det var en helt anden oplevelse af at være til lønsamtale, fordi det ikke handlede så meget om, at jeg skulle sælge mig selv. Det handlede om, hvor god jeg er fagligt, og hvordan de så aflønner det her, fordi det kan der ikke være nogen hemmelighed om, siger Daniel Brammer Schwebs.
Nedbryder tabuet om løn
Udover den højere løn ved ansættelsen er lønåbenheden også med til at nedbryde tabuet om løn på arbejdspladsen, mener han.
- Det gør, at man ikke undrer sig over, hvad andre får. For hvis der er andre med samme erfaringer, som bringer det samme til virksomheden i værdi som jeg, jamen så tjener de også det samme, siger Daniel Brammer Schwebs.
Befolkningsundersøgelse om løn
I 2023 lavede Analyse Danmark en befolkningsundersøgelse blandt 980 erhvervsaktive danskere, som viste at:
45 procent slet ikke taler om løn.
54 procent taler med deres kolleger om løn i et eller andet omfang.
Det er de yngste på arbejdsmarkedet mellem 18 og 34 år, der er mest snakkesaglige, når det kommer til løn.
For de 18-34-åriges vedkommende er det omtrent 7 ud af 10, der deler deres lønforhold med kollegerne.
For de 50-70-årige er der 41 procent, der deler deres lønforhold med kollegerne.
7 procent arbejder på en arbejdsplads, hvor der ligefrem er formuleret regler, som forbyder medarbejderne at tale om løn, hvilket er i strid med ligelønsloven.
Kilde: Befolkningsundersøgelse lavet af Analyse Danmark for IDA (Ingeniør-Sammenslutningen og Dansk Ingeniørforening)
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl mener også, at det generelt vil gavne medarbejdere at tale mere åbent om løn.
- Det er et tabu, som er meget udbredt i Danmark. Det er meget privat på linje med, hvad du stemmer, siger Laust Høgedahl.
Han mener, at åbenhed om løn gør forhandlingen mere fair.
- Hvis man sammenligner løn med et pokerspil, så har arbejdsgiverne snydt lidt. Det er dem, der sidder med alle de gode kort på hånden - alle informationerne. Jo mere, man så taler åbent om løn, jo bedre kort får man på hånden, som man kan spille overfor arbejdsgiveren - så ved man, hvad ens markedsværdi er, siger Laust Høgedahl.
Fik 20.000 kroner mindre i løn end kollega
Partner i Refyne Jens Lystlund Madsen fortæller, at selvom lønåbenheden kan koste flere penge for virksomheden, så er åbenheden det hele værd.
- Vi tror på, at det er det, der gør, at vi kan få de bedste vilkår for vores ansatte og dermed også kan tiltrække de bedste ansatte. En af grundpræmisserne for mig er, at det skal være retfærdigt, siger Jens Lystlund Madsen.
Han fortæller, at han selv i en tidligere stilling oplevede at få betydeligt mindre i løn end en kollega, selvom de havde den samme stilling.
Da snakken en dag faldt på lønnen, fandt Jens Lystlund Madsen ud af, at han tjente omkring 20.000 kroner mindre om måneden end kollegaen.
- Bare fordi man har samme titel, så er det selvfølgelig ikke altid det samme bidrag, og det kan man selvfølgelig diskutere. Men jeg synes ikke, han skulle have 20.000 kroner mere end mig, fortæller Jens Lystlund Madsen.
Følelsen af at blive holdt for nar ramte ham, og det er netop sådan en situation, han gerne vil undgå.
Løn er blevet afmystificeret
Refyne har 23 ansatte fordelt i Aarhus og København, og virksomheden har haft lønåbenhed siden den blev stiftet i 2020. Jens Lystlund Madsen pointerer, at det formentlig ikke vil være så let at indføre åbenheden i etablerede virksomheder.
Jo mere, man så taler åbent om løn, jo bedre kort får man på hånden, som man kan spille overfor arbejdsgiveren.
- Man skal i hvert fald være sikker på, at det billede man har på lønseddelen er retfærdigt, inden man gør det, ellers tror jeg, at det kunne give en mere negativ end positiv effekt.
Løn betyder jo ikke alt. Risikerer man ikke, at medarbejderne kommer til at sammenligne sig for meget?
- Det tror jeg godt, man kan risikere. Det kan starte en sammenligningskultur, men jeg synes ikke, det er noget, vi har oplevet, fordi løn er blevet afmystificeret, siger Jens Lystlund Madsen.
Med 12.000 kroner mere i løn har åbenheden selvsagt været god for Daniel Brammer Schwebs. Han lægger da heller ikke skjul på, hvad han får i løn og ser gerne, at der kommer en større åbenhed om løn generelt.
- Man går ikke og tænker over, at en kollega, der bidrager med det samme fagligt i virksomheden som en selv, tjener mere, så det giver noget tryghed, siger han.
