Cyklister knaldet på stribe
71 cyklister blev mødt af en bøde fra politiet tirsdag morgen.
Politiet havde travlt med bødeblokken, da de tirsdag morgen tog opstilling i et kryds i Skejby ved Aarhus.
Hele 71 cyklister blev taget i at køre over for rødt på bare fem kvarter, oplyser ordensmagten i sin døgnrapport.
Faktisk var der så travlt, at Østjyllands Politis færdselsbetjente havde svært ved at følge med, da de fra 07.15 til 08.30 foretog en færdselsindsats i krydset Carl Krebs' Vej og Brendstrup Busvej.
71 gange - knap én i minuttet - kørte frem, selvom lyskrydset viste rødt.
Derudover blev det også til et mindre antal sigtelser for at køre på fortovet og kørsel uden lys. En bilist fik en bøde for at køre med sin mobiltelefon i hånden.
I denne uge har politiet landet over særligt fokus på de bløde trafikanter primært i form af cyklister og knallertkørere, da de udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Det koster 1000 kroner i bøde at køre over for rødt på cykel.