Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold
Anklageren gik efter en af straffelovens strengeste straffe. Sådan endte det langtfra for en 38-årig iraker, der har boet i Danmark i 28 år.
Voldtægt, brændemærker fra cigaretter og overvågning af sin tidligere ægtefælle.
Det er bare nogle af de anklager, som i sidste uge udløste en dom til en 38-årig mand fra nævningetinget ved Retten i Aarhus, og onsdag er straffen blevet udmålt.
Det blev syv års fængsel. En markant mindre straf, end anklagerens påstand om forvaring på ubestemt tid.
Den irakiske mand blev desuden udvist for bestandigt.
- Jeg vil ikke sige, jeg er skuffet. Syv år er en mærkbar straf, det udmåler man ikke bare, siger specialanklager Birgitte Ernst.
Manden ankede dommen med påstand om frifindelse.
Han er også dømt til at betale erstatning på 200.000 kroner til kvinden.
- Det er en høj erstatning, så det viser også grovheden i sagen, siger Birgitte Ernst.
Kvinden var 19 år
Manden er fortsat varetægtsfængslet under anken. Han har haft lovligt ophold i Danmark i 28 år, men er irakisk statsborger.
Nævningetinget endte på stemmerne én stemme for forvaring, en for otte år, seks for syv år og fire for 6,5 års fængsel.
Ifølge Ritzau blev forholdene begået mod en dengang 19-årig kvinde, mod hvem manden var gift og har et barn. Forholdene blev begået fra oktober 2020 til november 2021, hvor ægteparret boede sammen i Aarhus.
Hvad er forvaring?
Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.
Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.
En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe hans sag for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.
Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.
Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel sindssyge og mentalt retarderede.
Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for mentalt handicappede.
Kilder: Kriminalforsorgen, Straffeloven, Prøveudskrivningsbekendtgørelsen, Ritzau
Ingen telefon eller hilsner
Listen over pinsler er uhyggeligt lang.
Den 38-årige forbød konen at have en telefon og at hilse på ekspedienter i butikker. Han overvågede deres fælles lejlighed og satte hende på gulvet kun iført trusser i tre-fire timer, mens han kastede med vand og cigaretskod samt tissede på hende, fordi han ville fremprovokere en abort.
Den dømte har blandt andet slået kvinden, fordi han ikke troede på, at han var far til barnet. Det har en DNA-test imidlertid vist, at han er.
Han har siddet varetægtsfængslet siden december 2021, hvor han gik ned til en underbo og truede og begik vold mod ham, fordi han mente, at han var utro med hans hustru.