Brandvæsnet kæmpede med overtændt villa
To personer er kørt til kontrol på sygehuset.
Østjyllands Brandvæsen foretog en kontrolleret nedbrænding efter en villabrand på Langdalsvej i Brabrand.
Brandvæsnet har indsat røgdykkere i den overtændte villa, hvor 12 brandmænd lige nu kæmper med ilden.
- Der er nogle ildlommer i taget på grund af konstruktionen, som vi skal have styr på. Men branden er under kontrol, fortæller operationschef i Østjyllands Brandvæsen Bjørn Christensen.
Fredag formiddag oplyser brandvæsnet, at man er i gang med den afsluttende efterslukning og snart på vej retur.
Tidligere på morgenen blev to personer er reddet ud. De er kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.
Der var ifølge politiet tale om husets to beboere, en 56-årig mand og hans 92-årige mor.
Alarmen hos Østjyllands brandvæsen gik klokken 5.32 i morges, og der var voldsom brand i villaen, da man ankom.
Operationschefen kan ikke sige noget om de to personers tilstand. Det er ifølge politiet ikke muligt at sige noget om, hvordan branden opstod.