Brækkede næsen efter vold i byen
En 19-årig mand brækkede næsen efter en episode i Aarhus midtby
2. nov 2015, kl. 11:56
Mere end 30 dage gammel
Meget tidligt søndag morgen blev en 19-årig mand antastet af en ukendt gerningsmand, der tog et personalekort, som den 19-årige gik og viftede med.
Det skete på Åboulevarden i det centrale Aarhus.
Da han forsøgte at få kortet tilbage kaldte gerningsmanden på tre venner.
Herefter blev den 19-årige slået tre-fire gange i ansigtet med knyttet hånd.
- Han brækkede næsen, siger politikommissær Vagn Martinussen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Østjyllands Politi leder efter fire personer i forbindelse med voldsepisoden.
De beskrives alle fire som nordafrikanske af udseende, 18-20 år gamle, 175-185 centimeter høje og kort sort hår.
Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.