BMW stak af fra færdselsuheld i Aarhus
To biler kørte tilsyneladende ræs, men den ene stak af efter et uheld
27. nov 2016, kl. 10:47
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi efterlyser lige nu en flaskegrøn BMW personbil i 3’er-serien.
Den, eller rettere nok dens chauffør, var skyld i et færdselsuheld søndag morgen klokken 07.20 på Nordre Ringvej i Aarhus.
I stedet for at stoppe op og udveksle oplysninger, valgte chaufføren at køre fra stedet.
Læs også
Opdateret: 21-årig kvinde fundet i god behold
Derfor må bilen også have skader på fronten efter påkørsel af et skilt.
Grunden til, at bilisten ikke stoppede, er sikkert, at politiet vurderer, at bilen kørte om kap med en sort Audi A3.
TV 2 | ØSTJYLLAND arbejder på yderligere oplysninger om uheldet.
Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.