Begrænset kendskab til Aarhus 2017 i regionen
Hvilken by er Europæisk Kulturhovedstad i 2017?
At Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er for længst blevet kendt indenfor byens egen kommunegrænse. Men kendskabet til den store kulturbegivenhed er markant mindre i de omkringliggende byer. Her er det kun cirka halvdelen, der har hørt om Aarhus som kulturhovedstad.
Mens 84 procent af borgerne i Aarhus Kommune ved, at byen er Europæisk Kulturhovedstad i 2017, kniber det mere med kendskabet til det i regionen, desto længere man bevæger sig mod vest. Kun 54 procent af borgerne udenfor Aarhus ved, hvad der kommer til at ske på kulturfronten om godt et år, viser en undersøgelse lavet af Epinion.
Tilfredshed i Aarhus 2017
Men selvom altså cirka godt halvdelen af regionens borgere udenfor Aarhus kender til den storstilede begivenhed, er Aarhus 2017 godt tilfredse med tallene.
- På nuværende tidspunkt er det nok, men det er klart, at vi kommer til at informere mere og mere, desto tættere vi kommer på begivenheden i 2017, men lige nu og her er det først og fremmest i Aarhus Kommune og i de større byer i regionen, hvor kendskabsgraden er høj, siger Peter Vestergaard, der er pressechef Aarhus 2017.
Han og kollegaerne har nu et og tre måneder til at sælge varen også udenfor Aarhus.
Du kan se mere om kendskabet til Aarhus 2017 i tv-indslaget øverst på siden.