Banegårdsplads spærres af
Her kan du ikke køre i Aarhus Festuge
Det er med at have tungen lige i munden, hvis man skal ud at køre i bil i Aarhus Midtby fra den 20. august og tre uger frem.
Årets udgave af Aarhus Festuge betyder nemlig store trafikale ændringer for bilister, mens fodgængere og cyklister får langt nemmere ved at komme rundt i byen.
I forbindelse med festugen bliver hele Banegårdspladsen i Aarhus spærret af fra den 20. august til 12. september.
Det sker for at give plads til et stort område med siddepladser og aktiviteter foran banegården.
- Banegårdspladsen er også de besøgendes første møde med Aarhus, men i dag bliver de budt velkommen af et inferno af biler og busser, der ikke gør byen ret. Aarhus Festuge ønsker derfor at skabe en plads, man kan opholde sig på og nyde og derigennem løfte kvaliteten af byrummet, skriver Aarhus Festuge på sin hjemmeside.
Nedenfor kan du se, hvor det ikke vil være at komme frem i bil i den tre uger lange periode.
Banegårdspladsen - strækning fra Ryesgade til Park Allé:
Spærret for biltrafik i begge retninger ad Banegårdspladsen mellem Ryesgade og Park Allé. Varekørsel tilladt, og busser undtaget på strækningen. Korttidsparkering og vending mulig ved Banegården.
Park Allé - strækning fra Johannes Bjergs Gade til Banegårdspladsen:
Park Allé er spærret for biltrafik i sydgående retning fra Johannes Bjergs Gade til Banegårdspladsen. Varekørsel tilladt og busser undtaget på strækningen. Parkering og vending mulig på Johannes Bjergs Gade.
M.P. Bruuns Gade:
Højresving fra M.P. Bruuns Gade mod Banegårdspladsen er forbudt.
Banegårdsgade - strækning fra Orla Lehmanns Allé til M.P. Bruuns Gade:
Banegårdsgade spærret for biltrafik i østgående retning fra Orla Lehmanns Allé. Varekørsel tilladt, og busser undtaget på strækningen.
Taxaholdepladser - Park Allé og ved Posthuset:
Holdepladsen ud for Posthuset reserveres til Taxi. Der oprettes ydermere taxiholdepladser på Park Allé ud for Hotel Ritz.
Kortidsparkering - ved Posthuset:
Der oprettes tre korttidsparkeringspladser.
Handicapparkering - Ny Banegårdsgade og M.P. Bruuns Allé:
På Ny Banegårdsgade, over for Posthuset oprettes én korttids-handicapparkeringsplads.På M.P. Bruuns Allé ved Stiften, oprettes to korttids-handicapparkeringspladser. Disse to pladser etableres dog først fra fredag 29. august til og med søndag 7. september.
Kilde: Aarhus Festuge.