Bakken Bears møder italienere i CL-kvalifikationen

Bakken Bears møder Dinamo Sassari i kvalifikationen til Champions League

De aarhusianske basketballspillere fra Bakken Bears skal en tur til Italien i jagten på kvalifikation Champions League.

Det ligger fast efter torsdagens lodtrækning.

Dinamo Sassari sluttede som nummer syv i sidste sæson i den italienske liga, og den første af de to kampe mod Bakken Bears spilles i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus. Spilletidspunktet er endnu ikke endeligt fastlagt, men ifølge Bakken Bears spilles kampen formentlig den 27. september, inden det gælder returopgøret på Sardinien.

SE OGSÅ: Fyret Bakken Bears-træner har fået nyt job

Lykkes det for aarhusianerne at slog Dinamo Sassari ud venter vinderen af opgøret mellem Donar fra Ungarn og Tartu Rock fra Estland, inden det gælder gruppespillet.

Bakken Bears sluttede sidste sæson af som nummer to herhjemme efter nederlag til Horsens IC i finaleserien om DM-guldet.