Århus Håndbold mister Kasper Irming
Klubbens topscorer skifter til KIF Kolding
21. feb 2011, kl. 11:35
Mere end 30 dage gammel
Ifølge Århus Stiftstidende skifter den 24-årige Kasper Irming til KIF Kolding, der har brug for en afløser til Kasper Søndergaard, som efter denne sæson fortsætter karrieren hos Skjern Håndbold.
Kasper Irming ønsker ikke at kommentere på avisens oplysninger.
- Jeg kan kun sige, at jeg har truffet en beslutning omkring min fremtid, siger højrebacken til Århus Stiftidende.