TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. sep 2023, kl. 06:55

Annes datter fik kræft: Pludselig fik hun en ide

Anne Fjelsted Christiansens datter fik leukæmi. Nu har hun oprettet en støtteforening for afdelingen børn og unge på Aarhus Universitetshospital.

Frida Christiansen er i dag kræftfri.
Frida Christiansen er i dag kræftfri. Foto: Jacob Almtoft
  • IDKA Ida Elisabeth Karlsen
    Ida Elisabeth Karlsen

Da Anne Fjelsted Christiansens datter var blot otte måneder gammel, fik hun konstateret leukæmi. 

- Det var et meget intenst og hårdt forløb. Vi var tæt på at miste hende ad flere omgange, siger Anne Fjelsted Christiansen om sin datter, Fridas, sygdomsforløb. 

I seks måneder var den lille pige indlagt på afdelingen børn og unge på Aarhus Universitetshospital, AUH. 

I denne periode boede Anne Fjelsted Christiansen mere eller mindre på afdelingen sammen med sin datter.

- I dag er min datter sund og rask takket være afdelingen børn og unge på AUH. Jeg enormt imponeret over afdelingen, de formåede virkelig at gribe Frida og os som familie. De leverer en behandling i verdensklasse. De redder liv, fordi de er vildt dygtige, siger Anne Fjelsted Christiansen.

#11påryggen

Da datterens sygdomsforløb var afsluttet, var der noget i Anne Fjelsted Christiansens krop, der ikke helt kunne slippe børn og unge-afdelingen på AUH og den gode oplevelse, som familien havde haft på trods af de alvorlige omstændigheder. 

Derfor spirede ideen om at starte en støtteforening for netop denne afdeling hos hende.

Idé blev hurtigt til handling, og med hjælp fra sit netværk og mange snakke frem og tilbage er Anne Fjelsted Christiansen i dag formand for støtteforeningen '#11påryggen', som støtter børn og unge-afdelingen på AUH.

- Personalet på afdelingen evner på trods af travlhed at gøre en kæmpe indsats for de her børn og deres familier. Det er værd at værne om. Derfor er den her støtteforening et ønske om at give noget tilbage. At hjælpe med at passe på en afdeling, som gør en kæmpe forskel, siger Anne Fjelsted Christiansen.

Frida Christiansen gennemgik fem kemobehandlinger, da hun var indlagt. Undervejs blev hun lagt i kunstig koma på grund af komplikationer i forbindelse med lavt immunforsvar.
Frida Christiansen gennemgik fem kemobehandlinger, da hun var indlagt. Undervejs blev hun lagt i kunstig koma på grund af komplikationer i forbindelse med lavt immunforsvar. Foto: Privatfoto

Tårnhøje ambitioner

Støtteforeningen samler penge ind via private medlemmer, som er deres primære fokus, men også gennem fonde og sponsorer. 

I skrivende stund har de 200 medlemmer, og ambitionerne er tårnhøje hos Anne Fjelsted Christiansen og resten af teamet. 

- Vi forventer mere end 10.000 medlemmer. Der er lang vej, til vi kommer i mål, men det er en rejse, som vi er på. Håbet er også at kunne hjælpe mange andre børn og unge-afdelinger i Danmark, siger Anne Fjelsted Christiansen.

Det er også drømmene, der gør, at man som familie kæmper videre
Anne Fjelsted Christiansen

Støtteforeningen donerer pengene, de modtager, til børn og unge-afdelingen på AUH. Her har afdelingen en ønskeliste med ting, de mangler.

- For os handler det meget om, om der er noget, afdelingen har brug for. Det er medarbejderne selv, som bedst ved, hvad der kan gøre en forskel på afdelingen, siger Anne Fjelsted Christiansen og tilføjer, at de støtter hele afdelingen på tværs af alle diagnoser.

Foruden at donere penge til afdelingen arrangerer støtteforeningen også events.

- Vi har planlagt et halloweenarrangement til oktober, hvor afdelingen blandt andet bliver pyntet op, der vil være skattejagt og en masse andet, siger Anne Fjelsted Christiansen.

Ifølge hende kan der let være 700 børn og unge på afdelingen i løbet af en uge. Derfor er der rigtig mange, som kan få en god oplevelse ved sådan et arrangement. 

Anne Fjelsted Christiansen er mor til tre. Her ses hun med Frida Christiansen på armen.
Anne Fjelsted Christiansen er mor til tre. Her ses hun med Frida Christiansen på armen. Foto: Privatfoto

Man kæmper videre

Referencen til støtteforeningens navn '#11påryggen', skal findes i Michael Falch-sangen 'Kære Vorherre', som har en helt speciel plads i familiens hjerte.

For Anne Fjelsted Christiansen handler sangen om alle de drømme, som børn og deres forældre har for deres fremtid. Nogle drømme, der for alvor kommer i spil, når ens barn pludselig bliver alvorligt syg. Men det er også drømmene, der gør, at man som familie kæmper videre.

- Vi har sunget den til vores børns navngivningsfester. Det er en virkelig fin fælles- og børnesang. Men den fik en helt anden betydning, da Frida blev syg, siger Anne Fjelsted Christiansen.

Sangen blev en del af playlisten på de mange køreture mellem Horsens, hvor familien bor, og Skejby, da Frida Christiansen var indlagt.

Gøre en forskel

Manglede der noget, da din datter var indlagt, siden du har oprettet støtteforeningen?

- Overhovedet ikke. Det udspringer af, at vi virkelig havde en god oplevelse på afdelingen på det menneskelige plan. Derfor har vi bare et stort ønske om at bakke op om det, de har derude. På den måde kan vi sikre, at vi kan blive ved med at have sådan afdeling, siger Anne Fjelsted Christiansen.

Derudover har hun et håb om, at der kommer endnu flere medlemmer ombord i støtteforeningen, da man på den måde kan gøre en større forskel for indlagte børnefamilier. 

Del
facebook mail

Mest sete

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

    Ons 09:38
  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

    Ons 08:23
  • Uniform på jobbet

    I dag har din buschauffør og kassemedarbejder måske uniform på

    Ons 06:44
  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer med kapacitet og økonomi

  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

  • Jesper Raabo

    Jubler over handel: Lokale har købt lukket brugs

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

  • Danmarks Største Stalker

    Forsvarer anklager kvinde for at opsøge stalkers opslag

  • 20230707-113931-L-5315x3543ma

    Danish Crown tilbagekalder kød solgt i hele landet

  • Andeskilt

    Kommunen fulgte Annettes råd: Nu bliver advarsel oversat

  • verdo

    Et kig ind i fremtiden: Varmeværk kan indfange 200.000 ton CO2 og sende det på lager

  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • ældre plejecenter plejehjem genrebillede duotone

    Kommune dropper besparelser for millioner

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet