TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
Lige nu Enorme bonusser i energiselskab erklæret ulovlige
12. mar 2022, kl. 16:17
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anette har lagt tøj sammen i 50 år - fem operationer har ikke stoppet hende

Anette Jensen er oprindeligt udlært damefrisør, men da hun i 1972 manglede arbejde, prøvede hun lykken hos Midtvask. Det har hun ikke fortrudt.

  • Maja Kærhus MAKJ
    Maja Kærhus Jørgensen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Med øvede bevægelser flyver Anette Jensens hænder mellem bunken af tøj og maskinen, der skal lægge det sammen.

I mere end 50 år har hun vasket, lagt sammen og rullet for Midtvask i Aarhus, og selv om hun i april fylder 72, klør hun stadig på.

quote
Så blev man repareret, og så var det på den igen.
Anette Jensen

Gennem tiden er opgaverne i vaskeriet blevet mere automatiserede, men det er aldrig kedeligt at møde ind, fortæller Anette Jensen.

- Jeg føler mig rigtig godt tilpas, ellers var jeg ikke blevet ved. De kan ikke slippe af med mig, siger hun.

Det var dog lidt en tilfældighed, at Anette Jensen i første omgang endte blandt gruekedler og vaskepulver.

Blev inspireret af mor

Hun er oprindeligt udlært damefrisør, men da Anette Jensen i 1972 stod og manglede arbejde, prøvede hun lykken hos Midtvask.

- Min mor arbejdede der, og hun havde snakket pænt om det. Så jeg tænkte: Nå ja, det prøver jeg at søge, fortæller Anette Jensen.

Før maskinerne kom til, kørte Anette Jensen store vogne med vasketøj hen til bordene her for at lægge det sammen og sortere i størrelser. Billedet er taget i starten af 80'erne.
Før maskinerne kom til, kørte Anette Jensen store vogne med vasketøj hen til bordene her for at lægge det sammen og sortere i størrelser. Billedet er taget i starten af 80'erne. Foto: Anette Jensen

Som sagt så gjort. Hun fik jobbet, og 9. februar 1972 trådte Anette således ind ad døren til Danmarks største hospitalsvaskeri for første gang. Havde du spurgt hende der, var det kun midlertidigt.

- Jeg havde bestemt ikke regnet med, at jeg skulle være der i 50 år, siger hun.

Særligt før de mange maskiner kom til, sled det at lave de samme bevægelser hver dag. Anette Jensen er blevet opereret to gange i det ene håndled og tre i det andet. Men heller ikke det fik hende til at overveje at stoppe.

- Så blev man repareret, og så var det på den igen, siger hun.

De store industrivaskemaskiner hos Midtvask i begyndelsen af 80'erne.
De store industrivaskemaskiner hos Midtvask i begyndelsen af 80'erne. Foto: Anette Jensen

For Anette Jensen er det nemlig kommet til at handle om meget mere end smør på brødet og at holde sig fysisk i gang. 

Vaskekone og festarrangør

Arbejdspladsen, hvor hun nu kommer et par dage om ugen, er blevet så stor en del af hendes liv, at hun ikke kan forestille sig at sige helt farvel til sine kollegaer. 

- Der er så mange søde mennesker. Ellers gad jeg ikke blive ved at komme derinde. Der er nogen, der siger: Gider du? Ja, selvfølgelig gider jeg det, ellers lod jeg være, siger hun.

quote
Jeg gør som dronning Margrethe. Jeg bliver, til jeg falder af pinden.
Anette Jensen

Den erfarne vaskekone ville også være svær at erstatte, mener kollegaerne. Gennem årene er hun blevet fast arrangør af fester og andre arrangementer. Og sammen med hendes gode humør er det noget, der bliver sat stor pris på, fortæller Midtvasks chef, Pernille Lundvang.

- Ved alle vores fester, er det Anette, der er med til at sørge for det hele. For hende betyder det og kollegaerne alt. Jeg tror ikke, hun ville kunne leve uden. Og det tror jeg faktisk heller ikke, vi kunne. Hendes mor arbejdede her jo også, så det en del af hendes DNA, siger chefen.

Anette Jensen er ikke færdig med Midtvask og kan ikke forestille sig nogensinde at stoppe.
Anette Jensen er ikke færdig med Midtvask og kan ikke forestille sig nogensinde at stoppe. Foto: Jakob Kryger

Alderen har dog fået hende til at passe bedre på sig selv. De tunge sodavandkasser til grillaftenerne lader hun andre hente, fortæller hun.

- Jeg kan godt mærke, at jeg ikke render så hurtigt, og jeg skal forberede mig på en anden måde. Men så siger jeg bare stop. Der er jo ikke nogen, der tvinger mig, siger hun.

Det var kollegaerne, der havde syet en kjole til jubilaren.
Det var kollegaerne, der havde syet en kjole til jubilaren.

Fejret som en dronning

Anette Jensens store betydning for kollegaerne på Midtvask kom da også til udtryk, da hun rundede fem årtier i vaskeriet i februar. 

Her blev den loyale og royale medarbejder hyldet som en anden dronning.

Iført en gallakjole syet af kasseret stof fra vaskeriet blev hun med privatchauffør, gardere og konfetti fejret af sine kolleger. Og ligesom Danmarks dronning har hun ingen ambitioner om at abdicere.

- Jeg gør som dronning Margrethe. Jeg bliver, til jeg falder af pinden, siger Anette Jensen.

Anette have 50 års jubilæum i februar 2022
facebook twitter mail

Mest sete

  • Forgiftet på plejehjem

    Min mor er idømt 16 års fængsel

  • Perron Aarhus Banegård

    Ung mand vågner til stor regning søndag

  • Thomas Helmig-koncert

    Thomas Helmig dedikerede rørende sang til Hugo

  • Lige nu
    pengesedler

    Enorme bonusser i energiselskab erklæret ulovlige

  • Forgiftet på plejehjem
    Leif Jensen 1

    Elses mand gennem 50 år døden nær efter 11 dage på plejehjem

  • Handicapcentret Kronjylland

    Sidste håb er slukket for populært center

  • Emma Østergaard

    Emma vil være historisk: Jeg rejser afsted med en kæmpegæld

  • Nedrivning

    Lokale jubler over nedrivning af øjebæ

  • Forgiftet på plejehjem

    Min mor er idømt 16 års fængsel

  • skideskilt lort Riis Skov skovskidere

    Nyt initiativ skal stoppe skovskidere

  • Perron Aarhus Banegård

    Ung mand vågner til stor regning søndag

  • Thomas Helmig-koncert

    Thomas Helmig dedikerede rørende sang til Hugo

  • Søren Dal Andersen

    Lille by brager frem: - Vi skal snart stå ovenpå hinanden

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Tusindvis kører over for rødt i dødskryds: Politiker klar med løsninger

  • Affaldsindsamling Randers

    Puch Maxi og indkøbsvogne: 600 kilo affald blev samlet op i naturen

  • Jørgen Bak sommertid vintertid

    Jørgen vil ikke skifte til sommertid: Det er kun dårligdom

  • madspild

    Stor stigning med dødelig madbakterie – SSI advarer gravide og ældre

  • Annette Bekner kræftpatient

    Da hun endelig kom til efter "en helvedes" ventetid, var det for sent

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok