Alt for mange udebliver fra bookede coronatests: - Det er dybt alvorligt

Omkring 10 procent af de personer, der har booket tid til at blive testet for corona i Aarhus, møder ikke op. Det er dybt alvorligt, lyder det fra lægefaglig direktør hos Region Midtjylland.

Rigtig mange gerne vil gerne testes for covid-19 – men alligevel blev hele 140 personer væk fra deres bookede tid i Aarhus lørdag. Foto: Rune Borre-Jensen - Region Midtjylland

I øjeblikket er der ekstremt pres på testcentret ved Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.

Rigtig mange gerne vil gerne testes for COVID-19 – men alligevel blev hele 140 personer væk fra den tid, de havde booket lørdag.

Læs også Flere elever smittet: Skoler udsætter skolestart efter coronasmitte

- Det er dybt alvorligt i forhold til, at vi skal have testet nok, og at der er lang ventetid på de bookede prøver, lyder det fra lægefaglig direktør i Region Midtjylland, Per Sabro Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

De 140 personer svarer til 10 procent af alle de tider, der i går var booket ind på coronaprøver.dk i Aarhus:

Vores opfordring er, at du kun skal booke en tid, hvis du vil testes og møder op.

Per Sabro Nielsen, lægefaglig direktør, Region Midtjylland

- Det er afgørende at få testet flest muligt lige nu, så vi kan få et overblik over, hvor smitten er. Det er spild af en testtid, når der ikke kommer nogen.

Læs også Fem millioner mundbind på vej mod Aarhus

- Vores opfordring er derfor, at du kun skal booke en tid, hvis du vil testes og møder op, siger Per Sabro Nielsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Her er testcentrene placeret i Region Midtjylland. Regionen har desuden en række mobile testenheder, der kører rundt og tester forskellige steder.   Foto: Region Midtjylland

Drastisk stigning i antal smittede

Fra fredag til lørdag blev der konstateret 79 nye smittede i Aarhus Kommune, og det høje smittetal har i høj grad lagt pres på testenhederne i Region Midtjylland – særligt i Aarhus.

Læs også Østjyllands Politi opretter nyt hotspot

Det har fået regionen til at udvide testcentrenes åbningstider, samtidig med at Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden har sendt alt disponibelt testpersonale og udstyr til Aarhus.

Du kan netop undgå lang ventetid i kø, hvis du har booket tid på coronaprøver.dk.

Per Sabro Nielsen, lægefaglig direktør, Region Midtjylland

Samtidig har regionen flere mobile testenheder, der kører rundt og kan teste i forskellige områder. Lørdag havde Region Midtjylland blandt andet kørt et mobilt testcenter til Rosenhøj i Viby, og det trak lange køer.

Per Sabro Nielsen tror, at billeder af de lange køer til de mobile testenheder måske kan medvirke til misforståelser blandt dem, der har booket tid på forhånd:

Læs også Mette Frederiksen: - Man skal indstille sig på en ny hverdag

- Du skal ikke stå i kø, hvis du har booket tid til testcentrene. Du kan netop undgå lang ventetid i kø, hvis du har booket tid på coronaprøver.dk, siger han.

Du kan booke tid til en test for COVID-19 på www.coronaprøver.dk. Med nemID kan du se, hvor og hvornår du kan få en testaftale til fods eller i bil. Du kan læse mere på Region Midtjyllands hjemmeside her

00:57

VIDEO: Her kan du se, hvordan testen foregår ved testcentret ved Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus Kommune. 

Luk video