AGF: Vi vil have medaljer
Sportschef forventer metal i den kommende sæson
3. maj 2011, kl. 19:58
Mere end 30 dage gammel
Glæden over AGFs oprykning var stor i og omkring klubben, dagen efter oprykningen til Superligaen var en realitet.
Udmeldingerne fra AGF har tidligere været kritiseret for at være alt for bombastiske og urealistiske, men alligevel luftede AGF's sportschef Brian Steen Nielsen nogle ret så høje målsætninger, da holdet blev fejret på Aarhus Rådhus.
Han håber, at holdet i den kommende sæson vil mænge sig blandt de bedste i landet.
- Vi vil gerne indfri forventningerne om medaljer i næste sæson, hvis vi kan holde den indsats og indstilling, som har gjort os stærke i denne sæson, sagde Brian Steen Nielsen ifølge Århus Stiftstidende.