AGF færdige i Superligaen
Ti nederlag i streg: AGF rykker ned
Nedtur.
AGF var søndag pisket til sejr på hjemmebanen i Aarhus, hvis holdet ville bevare chancen for at overleve i Superligaen.
Men for tiende kamp i træk måtte holdet forlade banen efter et nederlag.
AGF tabte 0-3 til Sønderjyske.
Nederlaget betyder, at AGF ikke kan nå at redde livet i Superligaen, og holdet må derfor endnu en gang en tur ned i 1. division. Det er tredje gang det sker på mindre end 10 år.
AGF måtte efter kun 10 minutters spil udskifte Martin Jørgensen, der havde fået en skade.
AGF kom frem til flere gode forsøg i første halvleg, men skarpheden manglede, og så måtte holdet gå til pausen nede med 0-1, da Hallgrimur Jonasson bragte gæsterne i front efter en dødbold kort før pausen.
AGF satsede mere offensivt efter pausen, men lige lidt hjalp det.
Efter 15 minutters spil af anden halvleg slukkede Tommy Bechmann det sidste håb i AGF-spillerne, da han efter et hjørnespark sendte bolden i mål. 0-2.
Med ti minutter tilbage af opgøret fik Alexander Juel Andersen sit andet gule kort, og så måtte han forlade banen.
I kampens overtid sendte Rubin Okotie bolden i mål til 0-3.
Mere skete der ikke, og kampen sluttede med et nederlag på 0-3.
AGF får følgeskab af Viborg F.F. i 1. division efter sommerferien, da viborgenserne søndag tabte 1-3 til FC Nordsjælland.