Ældre så kunst fra søsiden
Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune fyldte en båd og så Sculpture by the Sea fra en ny vinkel
Onsdag stævnede båden Bertha ud fra Aarhus Lystbådhavn.
Med ombord var 90 personer, som fortrinsvist var plejehjemsbeboere og deres pårørende.
Det er Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune, der har taget initiativ til sejladsen, som var en ud af fire planlagte.
- Det er en sejlads under Sculpture by the Sea, hvor man har mulighed for fra søsiden at få skulpturerne at se, siger Inger Aarup, der er udviklingskonsulent hos Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune.
Initiativet har været en succes, hvis man måler på efterspørgslen. For de 90 der var ombord havde været flere, hvis der var plads.
- Der er plads til 90 på båden, og dem har folk budt ind på med lysets hast, så vi har en venteliste på mere end 120 personer, der rigtig gerne vil med, hvis der er nogen, der bliver forhindrede, siger Inger Aarup.
Du kan se en video fra sejladsen øverst i artiklen. Foto: Palle Hansen.