TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
06. mar 2023, kl. 16:34

Ægtepar nægter at flytte: - De må vente med at rykke det ned

Ægteparret Khawla Yunes og Louay Alhajj bor på en byggeplads. Ejerne af deres blok vil gerne rive den ned, men de nægter at flytte.

  • KEEL
    Kenneth Elkjær
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Ægteparret har boet i nummer nummer 39 på Inger Christensens Gade i otte år. Og her agter de at blive ved med at bo, selvom Brabrand Boligforening er begyndt at tømme blokken for inventar. 

Hvis det står til boligforeningen, skal blokken snart rives ned for at gøre plads til byggeriet af en ny stor folkeskole, der skal stå færdig i 2025. 

Men Khawla Yunes og Louay Alhajj står på deres ret, og dermed kan selve nedrivningen ikke begynde, før deres sag er afgjort i boligretten.

- Hvorfor venter de ikke, til retten har afgjort vores sag? spørger Khawla Yunes. 

For otte år siden blev de flyttet i forbindelse med første etape af Helhedsplanen for Gellerupparken, hvor deres boligblok blev revet ned. Men denne gang giver de sig ikke uden kamp. 

- Jeg gider ikke flytte. Det har jeg ikke lyst til eller råd til, og det har jeg ret til at sige. Vi har det godt her, og jeg kan godt lide at bo her. Jeg har en dejlig udsigt og et dejligt område. Alt, hvad jeg ønsker mig, har jeg her, siger Louay Alhajj.

Ægteparret anerkender, at der skal bygges nyt i området. Men de holder på deres ret til at få deres sag prøvet i boligretten. De henviser til, at Brabrand Boligforening skriver, at beboerne har ret til at klage, i deres opsigelsesvarsel. 

- Vi forstår det godt, men vi har ret til indsigelser. De skriver det selv i deres opsigelsespapirer. Hvis vi ikke har ret til det, hvorfor skriver de det så, siger Khawla Yunes.

De mener, boligforeningen forsøger at presse dem ved at sende maskiner og håndværkere ind i ejendommen. Her fjerner de køkkener, inventar, døre og trægulve. 

- De larmer meget, og de generer. Man føler, man bliver chikaneret. De presser os, siger Louay Alhajj, der ikke mener, boligforeningen opfører sig ordentligt. 

- Vi bliver ikke behandlet, som vi skal. Men det er vores ret at bo i vores blok som før. Vi betaler vores husleje. De må vente med at rykke det ned, selvom de vil have, at det sker hurtigst muligt, siger Louay Alhajj.

Hverken ægteparret eller Brabrand Boligforening ved, hvornår boligretten afgør sagen. 

Iværksætter rystet

TV2 Østjylland fortalte i sidste uge om iværksætteren Paw Simon Krogh, der er opvokset i Gellerupparken. Han gik forbi boligblokkene, mens håndværkere smed materiale ud fra en af de øverste etager. 

Det gjorde ham fysisk dårlig at se den måde, man behandler beboerne i de to lejligheder, som det ikke er lykkedes boligforeningen at få lavet frivillige aftaler med. 

- Man tromler, og man er unødigt brutal. Det er da sikkert irriterende i forhold til byggeplaner, men det ændrer ikke ved, at vi bor i en retsstat.

- Det er et ekstremt pres, man udsætter dem for. De har en ret til at få deres sag prøvet. Der synes jeg, det er ekstremt brutalt, at man bare går i gang med arbejdet, siger han. 

Det var dette syn, der forargede Paw Simon Krogh.

I samme omgang forsvarede boligforeningen direktør Kristian Würtz beslutningen om at begynde arbejdet i blokkene A13 og A15. 

- Vi anerkender fra boligforeningen, at det kan være enormt byrdefuldt, at man er nødt til at flytte. Særligt for de beboere, der har afvist boligforeningens opsigelse, siger han og uddyber:

- Men fra boligforeningens side har vi en forpligtelse til at gennemføre helhedsplanen for området, som er vedtaget i både boligforening, byrådet og som er sanktioneret af ministeren, siger han til TV2 Østjylland.

Han frygter ikke, at boligretssagen ender med et nederlag til boligforeningen.

- Jeg tør ikke sige, hvad der bliver udfaldet, hvis beboerne får ret. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kan rive blokkene ned. Der er vedtaget en lokalplan, der siger, at vi kan rykke blokkene ned, siger Kristian Würtz.

Der skal fjernes syv blokke i Gellerupparken i den kommende tid. De skal gøre plads til en ny folkeskole, der skal stå færdig i 2025

Sådan skal den nye skole i Gellerup se ud ifølge planen. Men først skal der fjernes blokke.
Sådan skal den nye skole i Gellerup se ud ifølge planen. Men først skal der fjernes blokke. Foto: Illustration: AART Architects
facebook twitter mail

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • pædagog

    Pænt nej tak: Kommunalt ansatte får ikke lov at beholde bededag

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Støvsuger

    Slut med støvsugning: Kommunens løsning forarger

  • Anne Black

    Gigant skal betale millionerstatning til keramiker

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok