Aarhus Kommune: Alle unge mellem 15 og 24 år bør lade sig teste

Aarhus Kommune opfordrer i dag alle unge i alderen 15 til 24 år til at lade sig teste for corona. Tre ud af fire nye smittede er under 30 år.

Smittetallene i landets næststørste by Aarhus er steget drastisk den seneste tid. I går blev der konstateret 103 nye smittetilfælde i kommunen, hvilket er mere end en fordobling fra de foregående dage.

Derfor opfordrer Aarhus Kommune i dag alle kommunens unge til at lade sig teste for corona, det fortæller stadsdirektør i Aarhus Kommune Niels Højberg til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det eneste, der virkelig virker, er at finde de smittede og få opsporet eventuel videresmitte. Det drejer sig om at bryde smittekæderne, siger Niels Højberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Niels Højberg fortæller, at det er alle unge i kommunen, der opfordres til at lade sig teste, men at det særligt er blandt de 16-19-årige, at smitten spreder sig.

Derfor går der også en særlig opfordring til netop denne gruppe om at lade sig teste for COVID-19.

Niels Højberg estimerer, at der er omkring 60.000 i Aarhus i alderen 15-24 år, mens der fra Region Midtjyllands side er meldt ud, at der i hele Region Midtjylland er en testkapacitet på 9000 om dagen. Han vurderer derfor, at det er realistisk, at alle unge i den alder lader sig teste.

- Rigtig mange unge har ikke symptomer, så de ved det ikke, om de smittet, før end de bliver testet. Derfor opfordrer vi dem nu til at blive netop det, siger Niels Højberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Professorer: Det giver mening

Ifølge professor i virologi fra Aarhus Universitet, Søren Riis Paludan, er det korrekt, at unge ofte ikke har symptomer på COVID-19. Og han mener, at Aarhus Kommunes nye strategi giver god mening.

Folk, der er corona-trætte, skal stramme op på afstand og håndhygiejne, så samfundet ikke skal lukke ned igen, lyder det fra professor i virologi, Søren Riis Paludan, fra Aarhus Universitet.
Folk, der er corona-trætte, skal stramme op på afstand og håndhygiejne, så samfundet ikke skal lukke ned igen, lyder det fra professor i virologi, Søren Riis Paludan, fra Aarhus Universitet.

- Det, tror jeg godt, ville kunne gøre en forskel. Det ville kunne bidrage til noget systematisk smittekædebrydning, siger Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ledende overlæge Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital sker op mod halvdelen af smitten blandt personer uden symptomer. Det viser undersøgelser af smitte fra krydstogtskibe.

Derudover fortæller han, at kun en lille andel af de testede er børn og unge. Derfor er der potentiale til at finde flere smittede i den aldersgruppe.

- I den aldersklasse kunne man godt forestille sig, at der var en del, vi ikke opdagede. Og den eneste måde, man finder mørketal på – noget vi ikke ser – det er ved at blive testet, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

    Vi skal stramme op

    Både han og Søren Riis Paludan er dog enige i, at test ikke kan forhindre smitte alene.

    Lars Østergaard er ledende overlæge på infektionskmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor de behandler coronapatienter.
    Lars Østergaard er ledende overlæge på infektionskmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor de behandler coronapatienter. Foto: TV2

    - Test er meget godt, og en anden ting er, at man er særligt opmærksom på håndhygiejne og det at samle sig. Det er jo det, man skal være primært opmærksomme på. Det er både unge selv og de voksne, for eksempel ved sportsarrangementer, siger ledende overlæge Lars Østergaard.

    - Vi skal for alt i verden ikke til at have sluppet en stor hammer og ødelægge noget utilsigtet. Vi skal ikke lukke ned for arbejdspladser og uddannelsessteder. Og alle os, der er corona-trætte skal stramme op på hygiejnen og afstand, siger professor Søren Riis Paludan.

    Teststed flytter

    I Aarhus er det lige nu to faste teststeder, hvor man kan møde, når man har bestilt en tid via coronaprover.dk. Det ene er ved parkeringspladsen ved Aarhus Universitetshospital, og det andet er parkeringspladsen ved Vejlby-Risskovhallen. 

    Dog vil det efter på mandag d. 26. oktober ikke længere være muligt at blive testet ved Vejlby-Risskovhallen, da alt testkapacitet bliver samlet ved Aarhus Universitetshospital.

    Udover de faste teststeder, så er der også tre mobile testenheder i Aarhus, hvor man kan blive testet uden tidsbestilling. De mobile testenheder skifter jævnligt placering.

    I dag fredag er de mobile testenheder til stede ved Bydelshuset i Tilst, ved HHX i Viby og ved Nordgårdshallen i Gellerup.

    Unge mellem 15 og 24 år opfordres af Aarhus Kommune til at lade sig teste, det ses blandt andet her i Tilst med en timelang kø.

    Find de enkelte teststeder via linket her. 

    Gjerrild Kro

    playAflyste julefrokoster sender historisk kro i vinterhi

    Marcel Meijer

    Tre døde på plejecenter: Min sværeste dag som borgmester

    Rold Skov

    November fik delt andenplads på varmelisten

    Coronavirus vaccine

    liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

    Kildemosen

    Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

    Politibil

    Indbrud endte i vild biljagt