Aarhus dropper at fjerne tyggegummi

Det er for dyrt for Aarhus Kommune at få en tyggegummiklat væk. Pengene kan bruges bedre, lyder det

Klatter af gennemtygget og udspyttet tyggegummi vil ikke længere blive fjernet i Aarhus Kommune.

Det er simpelthen for dyrt at skrabe pletterne væk, og det får kommunen til at opgive at få dem væk fra fortovet, skriver Aarhus Stiftstidende.

- Det koster rigtigt mange penge. Og når vi har fjernet dem, går der ikke lang tid, før de er erstattet af nye klatter, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Aarhus Kommune, til avisen.

10 kroner per tyggegummiklat

I samarbejde med Københavns Kommune har Aarhus Kommune regnet ud, at det koster cirka ti kroner at fjerne en enkelt tyggegummiklat. Prisen dækker det langsommelige arbejde med at skrabe og spule fortovet fri for klatter.

Rotterne stortrives i Aarhus

Og da fliserne på flere af de travle gader i Aarhus er dækket af 20-30 klatter, vil regningen, der skal udskrives for at fjerne dem alle, løbe op i millioner.

- Og vi synes, at det er sjovere at bruge kommunens penge på noget, der er til glæde for borgerne, siger Kim Gulvad Svendsen til Aarhus Stiftstidende.

Bliver liggende i fem år

Ifølge Hold Danmark Rent, der er et program under Friluftsrådet, er hvert fjerde stykke affald, der smides på gaden, et tyggegummi. Da det klistrer sig fast, kan det ikke fejes op.

Tyggegummi er lavet af syntetisk gummi, som nedbrydes meget langsomt. Derfor kan klatterne blive liggende på fortovet i fem år, inden de er væk.

Der findes en række metoder til at fjerne tyggegummi. Blandt andet kan der bruges skrappe kemikalier, spatler eller trykspulere. Fælles for dem alle er dog, at de koster mange mandetimer og penge.

Skærmbillede 2021-01-26 kl. 15.52.26

Virksomhed holder lukket, selvom den kunne holde åbent: - Vi vil ikke udnytte det loophole

Skærmbillede 2021-01-26 kl. 10.04.08

playV-ordførers kritiserede Dubai-tur var også ferie

20201214-114918-L-1920x1280we

playDansk forskning: Lyntest er bedre end først antaget

Politibil

Politiet søger vidner: Indbrudstyve i varebil i vild flugt fra politiet - folk måtte springe for livet

PGM - 250121 Trivsel skoler 1930 - 25012021 Still

play Skoleeleverne kæmper under nedlukning: Fire råd til forældre med børn i hjemmeskole

20201127-140210-L-1920x1236we

Efter iskold morgen venter en pæn tirsdag