75-årig truet med pistollignende genstand på åben gade
En 75-årig mand blev truet til at udlevere penge og værdigenstande, og nu er politiet på jagt efter en yngre gerningsmand.
Tirsdag aften udviklede sig dramatisk for en 75-årig mand i Aarhus.
Han var taget til Lenesvej i Brabrand for at mødes med en kvinde, han havde skrevet og aftalt at ses med.
Det blev dog ikke, som han forventede, skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
For da han var kommet frem til mødestedet, dukkede en mand i elefanthue op. Han trak en pistollignende frem, holdt den tæt mod den 75-åriges hoved og begyndte at true ham.
Læs også
Gerningsmanden ville have penge, og det endte med, at den 75-årige udleverede både værdigenstande og kontanter for at slippe ud af situationen. Manden i elefanthue løb herefter fra stedet i nordvestlig retning.
Østjyllands Politi betegner sagen som groft røveri.
Gerningsmanden beskrives som:
- Ikke etnisk dansk af udseende
- 20-30 år gammel
- Ca. 180 cm høj
- Almindelig af kropsbygning
- Talte dansk med accent
- Iført en sort elefanthue, sort jakke/trøje, sorte bukser og mørke sko
Har man set noget i sammenhæng med røveriet, kan politiet kontaktes på telefon 114.