17-årig sigtet for drabsforsøg
Overfaldt ung mand med kniv og kølle
En 17-årig ung mand er ved er ved retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat. Sent mandag aften stak han en 24-årig mand flere gange med en kniv.
Det voldsomme overfald skete på Søndervangs Allé i Viby på torvet.
Den 24-årige fik adskillige skader ved overfaldet, hvor han blev ramt af knivstik i højre nyre og i leveren, ved overfaldet pådrog han sig også indre blødninger.
Den 17-årige voldsmand nøjes ikke kun med at stikke sit offer med kniv, han slog ham også flere gange med en kølle, så han fik knust overarmen samt kæben.
Efter kortere tids efterforskning, blev den 17-årige anholdt tirsdag eftermiddag kl. 16.15.
Offerets tilstand er i dag onsdag stabil, men den 24-årige ligger forsat i respirator.
Ifølge Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi startede det grove overfald som et gadeslagsmål.