Lars Lohmann om Røde Orm: Det bliver stort
Skuespiller Lars Lohmann fik rollen som Harald Blåtand i Røde Orm, da Ole Thestrup meldte afbud
Forestillingen Røde Orm på Moesgaard Museum er et af kulturårets helt store højdepunkter.
Også for skuespiller Lars Lohmann, der spiller rollen som Harald Blåtand, adskiller forestillingen sig fra at spille på et traditionelt teater.
Han og 17 andre professionelle skuespillere skal spille sammen med 70 frivillige.
Læs også
- De frivillige er her, fordi det skal være sjovt. De får ikke noget for det, siger Lars Lohmann.
Han trådte til, da skuespilleren Ole Thestrup blev syg.
- Sådan er betingelserne, siger Lars Lohmann.
Afbud til egen fødselsdag
Det betyder især noget for forberedelsestiden at han fik rollen så sent i forløbet.
- Jeg havde inviteret hele familien til min 70 års fødselsdag. Det kunne jeg ikke ikke komme til, siger Lars Lohmann.
Læs også
Røde Orm er en forestilling med mange store våben. 70 sværd, 80 skjolde, 15 økser, 12 spyd og en enkelt blodkniv indgår i forestillingen.
- Det skal helst se drabeligt ud, siger Vibeke Schultz, der er våbenrekvisitør på teaterforestillingen Røde Orm.
Interaktivt kort: Klik på prikkerne og kom med scenograf Eilev Skinnarmo med rundt i scenografien og oplev blandt andet scenen fra en drone.
Ifølge hende indeholder forestillingen vikingetid, eventyr, rabalder og brag. Den har kostet 32 millioner kroner.
På scenen står 18 professionelle skuespiller sammen med 70 frivillige. De frivillige har siden marts brugt op mod 10 om ugen på at blive klar.
I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Lars Lohmann.
Røde Orm
Opsætningen er et samarbejde mellem Det Kgl. Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017.
Forestillingen er i to akter og varer to og en halv time. Den spilles i alt 29 gange.
Publikumstribunen har plads til 3500 mennesker per aften, hvor Aarhus Teater til sammenligning har plads til 700 per aften.
100.000 mennesker kan komme ind og se stykket. 70.000 billetter er solgt.
32 millioner kroner koster forestillingen. 14 millioner kommer fra fonde, mens de resterende millioner skal hentes hjem fra billetsalget.
I spilleperioden vil Moesgaard Museum udvide med aktiviteter, der har med vikinger at gøre. Der vil være en kopi af en vikingelandsby, hvor store som små kan opleve, hvordan det var at leve som viking.