Ville have fjernet omdiskuteret mindesten - men nu bliver den stående
En mindesten for danskere i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig får lov til at blive stående uden yderligere politisk indblanding, efter udvalg i Silkeborg tirsdag afviste at kontakte ejerne.
En omdiskuteret mindesten for faldne i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig får nu fred fra politisk indblanding.
Johan Brødsgaard, byrådsmedlem for Radikale i Silkeborg, havde egentlig ønsket, at kommunen skulle kræve stenen ved Kongensbro fjernet, men da den står på privat grund, er det ikke så ligetil.
Derfor ville han have kommune til at rette henvendelse til ejeren for at få korrigeret inskriptionen på stenen.
- Set i lyset af debatten om Mindelunden ved Kongensbro foreslås det, at Silkeborg Kommune retter henvendelse til fonden bag denne - med henblik på at skabe en neutral og mere uddybende historisk formidling af mindelunden, står der i indstillingen, der fortsættes:
- Dette ønskes gjort i samarbejde med en uafhængig historiker, der kan belyse emnet omkring danskere, der kæmpede på nazisternes side i 2. Verdenskrig, fremgår det af dagsordenen for et møde i kommunens økonomi-og erhvervsudvalg her til formiddag.
Fandt ikke opbakning
I en SMS til TV MIDTVEST skriver Johan Brødsgaard først på eftermiddagen, at han ikke havde fundet flertal for sit ønske.
- Der er ikke opbakning til at sende en henvendelse til fonden bag stenen, skriver det radikale udvalgsmedlem.
Mindestenen har den seneste tid vakt opsigt, efter en herre på tur med hustruen tidligere på sommeren stødte på den og blev stødt af stenens formål.
- Jeg skulle læse det to-tre gange, før jeg egentlig fattede, hvad det handlede om. Jeg fik nærmest et chok og tænkte, det er løgn, lød det fra Gert Malling.
”Minde over de 4000 faldne frivillige fra Danmark 1939-1945,” står der på stenen, der som beskrevet står på privat jord, men med offentlig adgang.
Det fik i første omgang Johan Brødsgaard til at foreslå stenen fjernet eller som minimum mindelunden omdannet til et mindesmærke over, hvad nazismen og nazisterne medførte.
Mindelunden af 1969, som området hedder, har siden opførelsen i 1971 skabt debat og har også været udsat for hærværk flere gange.
Har sin berettigelse
Foreningen bag Mindelunden mener dog stadig, at stenen har sin berettigelse.
Både som et monument for dem, der valgte at kæmpe på tysk side under 2. verdenskrig, og som et besøgssted for historieinteresserede og efterkommere.
- Mindelunden er en del af historiens lærdom. Og fortiden bliver ikke slettet, fordi man sletter nogle navne på en sten eller en mindelund, som har eksisteret siden 1971, fortæller medlemmer af foreningen, der ønsker at være anonyme, til TV2 ØSTJYLLAND.
Interesseret i Frikorps Danmark siden han var otte år:
Lars Larsen fra Randers er uddannet murer og til daglig faglærer på Tradium. Derudover har han, siden han var otte år gammel, interesseret sig for Frikorps Danmark og de danskere, som kæmpede for Nazityskland under 2. verdenskrig.
Han har skrevet flere bøger om Frikorps Danmark og holder også foredrag.
- Det er jo lidt en skamplet på vores Danmarkshistorie. Derfor har man forsøgt at tabuisere det og lukke det ude af vores historie, siger Lars Larsen.
Hvorfor synes du ikke, man skal gøre det?
- Nej, det skal man absolut ikke. Det er og bliver en del af vores historie. Jeg synes, vi skal få det hele frem, også hvad de her danskere har været med til, så vi kan lære af det fremover.
Synes du også, man skal fjerne mindelunden?
- Både og. Jeg kan godt se, det er problematisk, at man har en mindelund for nogle, som har været på fjendens side. Men hvis den ikke generer nogen, så synes jeg ikke, man skal fjerne den – den er også en del af den samlede historie, siger Lars Larsen.
