Gæld truer attraktioner

Flere østjyske museer og attraktioner har siden 1990'erne fået 20-årige afdragsfrie lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond med lovning om, at lånet kunne fornyes afdragsfrit, når der var gået 20 år. Men siden da er fundatsen ændret, og der er nu risiko for at pengene skal betales tilbage. Blandt andet skal Hou Søsportcenter betale 13 millioner kroner tilbage i år. Men også Fjordcentret i Randers, Fregatten Jylland og Stenvad Mosebrugscenter holder vejret, mens sagen bliver afgjort. Randers Regnskov derimod har allerede betalt tilbage, og hvis de andre får eftergivet deres lån, som er til forhandling lige nu i regeringen, vil regnskoven selvfølgelig kræve deres tilbagebetaling tilbage.

Nyhedsudsendelse: Onsdag 20. nov. 2019 - kl. 19.30