Aarhus Universitetshospital skal spare millioner

Problemerne hober sig op på Aarhus Universitetshospital. I dag oplyser hospitalet, at der skal spares 325 millioner kroner i år. Spareøvelsen skyldes blandt andet et efterslæb fra sidste år, hvor sygehuset ikke nåede i mål med de planlagte besparelser, der var i samme størrelsesorden. Besparelserne kommer i en tid, hvor Aarhus Universitetshospital må aflyse 20 operationer om dagen, fordi sygehuset mangler sygeplejersker.

Nyhedsudsendelse: Torsdag 4. apr. 2019 - kl. 19.30