Museum Ovartaci

'Mennesker & Mosefund' besøger Museum Ovartaci i Risskov, hvor man udstiller kunst skabt af psykiatriske patienter gennem tiderne. Her får vi også historien om, hvordan det var at være indlagt på sindssygehospital for 100 år siden.
Udgivet 29. oktober 2014

Mennesker & Mosefund

Østjylland er fyldt med små og store museer, som gemmer på fascinerende historier og engagerede medarbejdere. I programserien Mennesker & Mosefund tager Dorte Søholm bag facaden på disse kulturbærende institutioner og møder de mennesker, der arbejder der.

Tag med rundt og hør de små sjove historier, som de besøgende måske ikke kender. Få også kustodens, arkæologens eller konservatorens historie.

I efteråret 2014 besøgte Dorte Søholm Besættelsesmuseet, Randers Kunstmuseum, Jernbanemuseet, Landbrugsmuseet, Papirmuseet, Moesgaard Museum, Stenomuseet, Fregatten Jylland, Museum Ovartaci, Automobilmuseet, Den Gamle By, Silkeborg Bunkermuseum.