Fårene i Mols Bjerge skal sommerklippes

Bent Caspersen passer året rundt Naturstyrelsens får og kvæg, der til gengæld passer den unikke natur i Mols Bjerge. Vi har fulgt Bent, da han samlede kvæg ind i efteråret, og da de små kalve og lam kom i foråret. Nu hvor sommeren er kommet, er det blevet tid til en særlig og festlig begivenhed - årets fåreklipning! Her får Bent hjælp både til indfangning og klipning af en dygtig fåreklipper og hans erfarne fårehund. Vi skal også møde vidunderbarnet på 14, Elisabeth Guang, der har spillet klaver, siden hun var fem år gammel.
Udgivet 16. juni 2016

Livet + det løse

Livet + det løse tager pulsen på de almindelige - men bestemt ikke kedelige - østjyders liv. Det kan være den unge fodermester, der skal på dyrskue med sine fineste dyr, eller den handicappede, der for første gang deltager i et krævende motionsløb.

I hvert program er der desuden et portræt af en person med et særligt forhold til en maskine, ligesom vi hver gang møder en lille nyfødt østjyde.