Duedal Bjerg

12/09/2013
I dette afsnit af Langt Højere Bjerge har naturvejleder Karsten Hansen sat sig for at undersøge Danmarks muligheder som alpin skisportsnation. Han besøger skihopbakken på Duedal Bjerg sammen med en norsk ekspert, som har skrevet en bog om Danmarks bjerge.
Nyheder fra
Langt Højere Bjerge

Langt Højere Bjerge er en ny tv-serie, som tager udgangspunkt i det faktum, at Danmark ikke – som mange går og tror – er fladt som en pandekage.

Med det udgangspunkt tager naturvejleder Karsten Hansen på en ekspedition i det østjyske højland. Fra Mols og Samsø i øst til Silkeborgsøerne i vest angriber han en lang række kendte og ukendte lokaliteter til fods, på mountainbike og i sin mere end 50 år gamle, terrængående Volvo.

Vi bestiger blandt andet Yding Skovhøj, Duedal Bjerg, Sukkertoppen, Them Baunehøj, Mols Bjerge, Kongsbjerg, Jelshøj, Velling Skov, Himmelbjerget og Ejer Bavnehøj.