Fik 10.000 kroner af kommune efter sexchikanesag: - Og så siger du det ikke til nogen

Kvinde følte sig svigtet, da hendes sag om sexchikane blev taget op i kommunen. Nu fortæller hun sin historie.

- Det har taget 11 år at nå hertil. 11 år at finde modet til at sige, at det her skal slutte.

Mariannes stemme knækker.

- Jeg blev dengang spurgt, hvorfor jeg ikke gik til medierne. Men jeg havde ikke kræfterne til det.

I 2010 indgik Syddjurs Kommune og kvindens fagforening BUPL en aftale, efter hun havde anklaget lederen af det daværende Margrethe Børnehaven – i dag Pindstrup Børnehus – for sexchikane. En sag, som TV2 ØSTJYLLAND for nylig beskrev, da den daværende leder, Christian Haubuf (S), valgte at trække sit kandidatur til det kommende kommunalvalg på grund af ”anklager om (seksuelt) krænkende adfærd”, som det hed i meddelelsen fra Christian Haubuf.

Aftalen bestod i, at Marianne fik udbetalt 10.000 kroner. Det viser et dokument, TV2 ØSTJYLLAND har set.

Følte sig svigtet

I aftalen står følgende:

”Idet Syddjurs Kommune ikke i fuld udstrækning efter lovgivningens bevisbyrderegler kan tilbagevise de nævnte påstande, samtidig med, at der er begået en række forvaltningsretlige fejl, udbetales kr. 10.000 til (kvindens navn red.) efter ligebehandlingslovens § 4 jf. § 14.”

- Jeg følte mig svigtet. Jeg var ikke interesseret i pengene. Jeg ville have tingene frem. Men jeg tænkte, at så var det dét. Jeg måtte ligesom bare acceptere, at så kunne jeg ikke gøre mere nu. Nu var det slut, forklarer Marianne.

Ifølge hende var det ikke kun penge, hun fik med fra aftalen.

- Jeg fik besked på, at jeg skulle holde min mund. Det står ikke nogen steder, men det fik jeg at vide, siger hun.

Anonymitet

Klar nultolerance

I Syddjurs Kommune lyder meldingen, at man ikke umiddelbart kan finde lignende sager, hvor en medarbejder har fået udbetalt en pose penge.

- Først og fremmest er det her en ulykkelig sag. Jeg beklager meget, at den medarbejder ikke har oplevet, at det var en tilstrækkelig håndtering dengang, men jeg kender ikke de nærmere omstændigheder om aftalen, så det kan jeg ikke udtale mig om, siger kommunaldirektør Rasmus Møller.

Han slår desuden fast, at man ikke ville håndtere en lignende sag på samme måde i dag, hvis den skulle dukke op.

- Det er ikke en måde, man typisk vil agere på. Vi har de seneste år bevæget os, og vi har en klar nultolerance over for sådan noget. Der er fokus på det på tværs af byråd og organisationen, siger Rasmus Møller.

Den konkrete sag om Christian Haubuf, som stoppede som leder i Margrethe Børnehaven i 2017, har fået Syddjurs Kommune til at indskærpe procedurerne over for kommunens ledere.

- Det er en sag, vi tager meget alvorligt. Det er blevet indskærpet i ledelseskæden, at man får fulgt systematisk op på indberetninger, og at alt bliver dokumenteret. Det er en vigtig forudsætning for at hjælpe en medarbejder, som er kommet i klemme, så tidligt og godt som muligt, forklarer kommunaldirektøren.

- Jeg følte mig svigtet hele vejen rundt, siger Marianne.
- Jeg følte mig svigtet hele vejen rundt, siger Marianne.

Ændrede sig

Sagen fra 2008 har forfulgt Marianne lige siden. Til at begynde med blev hun tildelt 13 timer til en psykolog via sin læge.

- Det var ikke kommunen, som hjalp. Det største arbejde skal man gøre selv, konstaterer hun.

Før i tiden var Marianne glad og udadvendt. Men episoden har, ifølge hende selv, ændret hende.

- Jeg bliver let stresset. Jeg har overbliksvanskeligheder og glemmer ting. Det sidder i kroppen. Det fylder. Jeg har fået et knæk, siger hun.

Grunden til at hun nu fortæller sin historie er todelt. Hun ønsker ikke, at Christian Haubuf skal have muligheden for at sidde i byrådet i en periode mere, og hun vil videre med sit liv.

- Jeg bliver vred. Jeg synes ikke, mine skattekroner skal gå til, at der sidder en mand som ham i byrådet. Men det her skal ikke forfølge mig resten af mit liv. Jeg er nødt til at gøre op med det.

Marianne fortæller, at det ligger hende meget på sinde at opføre sig ordentligt, selvom hun nu fortæller sin historie.

- Men jeg vil også have, at han skal stoppe med at krænke andre. At han har trukket sit kandidatur, føles som vand på min mølle, siger hun.

Tavshed fører til skam

Ifølge Mille Mortensen, arbejdsmiljøforsker ved Københavns Universitet, er noget af det værste man kan gøre i sådanne sager at give den forurettede økonomisk erstatning.

- Det står i enhver psykologilærebog på side ét at betaling til tavshed ikke gør noget godt for den som har oplevet sig udsat for overgreb, krænkelse, seksuel chikane eller mobning. Tværtimod. Tavshed fører ofte til skam. Og skam er en potentiel sygdomsfremkaldende følelse. Så den der oplever sig ramt, risikerer at blive endnu mere syg ved tvunget tavshed, end den risiko, der allerede er forbundet med oplevelser med seksuel chikane, skriver hun i en mail.

Christian Haubuf erkender, at hans adfærd godt kan have virket krænkende
Christian Haubuf erkender, at hans adfærd godt kan have virket krænkende

Afviser anklagerne

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Christian Haubuf om den konkrete sag. Han afviser flere af de episoder, Marianne noterede tilbage i 2008.

- Var det fordi, jeg ikke ville huske det eller ikke kunne huske det? Men da jeg kiggede nærmere på tidspunkterne, kunne jeg se, at jeg slet ikke var i børnehaven på fire af tidspunkterne. Med andre ord: Der var altså en god grund til, at jeg ikke kunne erindre det, siger han.

Christian Haubuf erkender dog, at hans adfærd godt kan have virket krænkende. Det kan du læse mere om her.

Har du oplevet at modtage økonomisk erstatning fra din kommune med besked om at holde mund, så hører vi meget gerne fra dig på redaktion@tv2oj.dk.