Skal kontanthjælpsmodtagere smides ud af deres lejligheder?

I Kaffeklubben denne gang skal vi diskutere, om det er okay at smide kontanthjælpsmodtagere ud af deres lejligheder, hvis de ikke gider at arbejde. Det skal være slut med, at alle unge kan komme på gymnasiet. Spørgsmålet er bare, hvem der ikke skal have lov. Det kan vælgerne måske få lov til at bestemme, for nu skal politikerne diskutere, om vælgerne skal kunne sætte dagsordenen i Folketinget. Kaffeklubbens medlemmer i dag er: Leif Lahn fra Socialdemokraterne, Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance og Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.
Udgivet 18. april 2016

Kaffeklubben

I TV 2 | ØSTJYLLANDs politiske magasin går vi tæt på, hvad der bliver talt om på Christiansborg.

Folketingspolitikere valgt i Østjylland fortæller om deres visioner, kampe og sejre.

Samtidig udfordrer vi dem på deres holdninger og deres evner til at samarbejde på tværs af politiske skel.