18/1 Danmark Rundt

I Danmark Rundt skal vi blandt andet møde en kvinde, der er rasende over, at folk smider dåser i naturen, så hun har lavet en fast rute, hvor hun samler op en gang om ugen. Dåserne er nemlig til stor fare for miljø og dyr. Vi skal også møde to ældre kvinder, der blev udsat for røveriforsøg ved deres ældreboliger i Haderslev. En episode, som politiet ikke har ret meget tilovers for. Og så skal vi med på fjerkræsmesse, for det med at holde høns er nemlig det nye sort.
Udgivet 18. januar 2016

Danmark Rundt

Danmark Rundt tager dig rundt i hele landet og serverer de bedste regionale historier.

Programmet har plads til den sjove, anderledes, tankevækkende og lærerige historie og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der hver især har en helt særlig historie at fortælle.