Wild West slagsmål i Skanderborg
Fødselsdagsfest endte i kaos og masseslagsmål midt i Skanderborg by
Rudeknusning hos en række butikker på Skanderborgs hovedstrøg Algade og syv anholdelser af tordnende berusede teenagere blev det dramatiske resultat af en 18 års fødselsdagsfest, der endte i total kaos.Årsagen var at værterne ikke kunne få gæsterne til at gå, da festen var slut. Til sidst tilkaldte de politiet, som valgte at anholde den mest urolige og berusede af festdeltagerne.Det udløste et inferno af tumult og ballade. Nogle af de øvrige gæster forsøgte at befri den anholdte, og med ét var et masseslagsmål med over 50 involverede en realitet midt på Algade.Først efter solid forstærkning fra politiet i Århus, lykkedes det at lukke festen og genskabe roen i byen.De syv anholdte er nu sigtet for gadeuroden.