Wieghorst frygter Lekic
FC Nordsjællands træner, Morten Wieghorst, har stor respekt for Silkeborg IF og Rajko Lekic før lørdagens møde.
8. aug 2009, kl. 16:08
Mere end 30 dage gammel
Lørdag tørner FCN og Silkeborg IF sammen i Farum. Silkeborg IF er kommet godt fra start, og det har FCN's træner, Morten Wieghorst, bemærket.
- Silkeborg er et hårdtarbejdende mandskab, og så har de spillere som Jesper Bech og Rajko Lekic, der godt ved, hvordan man afgør en fodboldkamp. Så det bliver på ingen måde en opgave vi tager let på, siger Wieghorst til klubbens hjemmeside.
Ifølge Danske Spil er FCN favoritter. En hjemmesejr i Farum giver odds 1,80, mens en udesejr til de røde giver pengene 3,60 gange igen.