Westergaard: - Det gør mig trist
Udstiller på galleri, som stod i flammer
Den aarhusianske bladtegner Kurt Westergaard udstiller i øjeblikket på Galleri Draupner, der fredag blev raseret af en brand.
Bladtegneren er fortvivlet over at høre, at det skanderborgensiske galleri har stået i flammer.
- Det gør mig virkelig trist at høre. Du er den første, der fortæller mig det, så jeg vil ikke begynde at gætte på, hvordan branden er opstået, men man kan da hurtigt få nogle mistanker, sagde Kurt Westergaard kort efter branden til bt.dk.
Se: Tag styrtet sammen på galleri
Det viste sig senere, at det var en ukrudtsbrænder, der var årsag til branden på Galleri Draupner.
Kurt Westergaard meget ked af det på galleriejer Erik Guldagers vegne.
- Jeg synes, det er rigtig synd for ham. Jeg er også selv ked af det, da jeg har mange kunstværker på galleriet lige nu, siger Kurt Westergaard.