Volds-cyklist i fængsel
Cyklist dømt for overfald på buschauffør
5. maj 2011, kl. 12:52
Mere end 30 dage gammel
En cyklist fra Skødstrup ved Aarhus skal i fængsel i to måneder. Det blev en realitet i dag, da landsretten stadfæstede en dom over cyklisten, skriver jp.dk
Buschaufføren lavede en tæt overhaling af cykelrytteren på grund af modkørende trafik. Det fik cyklisten til at følge efter bussen. Da bussen stoppede, gik cyklisten ind i bussen, hvor han slog chaufføren.
Overfaldet fandt sted i oktober 2009, og efter overfaldet måtte den 63-årige buschauffør på skadestuen.
Cyklisten er tidligere dømt for vold.