Vold på dansegulvet: 25-årig nikket en skalle

Østjyllands Politi skal finde ud af, hvad der er op og ned på voldssag fra Aarhus i nat

Det endte i vold på en beværtning i Klostergade i Aarhus i nat, natten til søndag.

Klokken cirka 03.50 opstod der tumult, og en 25-årig mand blev udsat for vold.

- Det er en form for uorden, der ender med, at den forurettede får en skalle, og der bliver uddelt slag. Vi har ikke helt overblik over, hvem der har hvilke roller endnu, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Der er ikke foretaget anholdelser i sagen endnu.

Pengeskabe brudt op med vinkelsliber

Østjyllands Politi har et håb om, at man kan få billedhjælp i sagen.

- Der kan være noget videomateriale, der kan indgå i den videre efterforskning, siger vagtchefen, der også fortæller, at episoden skete på en form for dansegulv.

Den 25-årige led ikke alvorlig overlast.