Vinteren er sat på pause: Nu bliver det lunere

Tirsdag kan blive en solrig dag - men resten af ugen venter en del regnvejr

Tirsdag bliver blæsende, men i løbet af dagen bliver der god plads til solen også. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Mens mandag blev en grå og våd omgang i det østjyske med regn og slud, så tegner tirsdag noget lysere, selvom det ikke er helt slut med regnbygerne endnu.

Læs også Nicolai skader sin hjerne for hvert fald - cannabis er hans livline

- Der er sket et vejrskifte, og vi har fået vinteren sat lidt på standby i en uges tid. Det kommer til at blæse fra morgenstunden, men det vil også være lunt, siger Per Christiansen fra TV 2 VEJRET.

Prognose for vejret tirsdag klokken 14.00.

I løbet af tirsdag morgen vil det fortsat regne mange steder i Østjylland, men som dagen skrider frem, klarer det op, og solen kommer frem. Det vil fortsat være blæsende, men temperaturen kommer op på seks grader.

- Og det er altså længe siden, vi har mønstret så høje dagstemperaturer, siger Per Christiansen.

Natten til onsdag falder temperaturen, og vi kan risikere at komme under frysepunktet. 

01:02

VIDEO: Sådan bliver vejret de kommende dage i Østjylland.

Luk video

Nogle våde dage

Resten af ugen ser ud til at blive en våd omgang med en masse regnvejr over Østjylland, så det er en god idé at holde sig gode venner med paraplyen.

Læs også Peter kæmper i den gode sags tjeneste - kollegerne kæmper mod uret

- Der ligger lavtryk på lavtryk, som sender regnvejr ind til os i løbet af ugen, siger Per Christiansen.

Men selvom det bliver nogle regnfulde dage, bliver det også lunt for årstiden med temperaturer på op til syv grader.

- Og det er ikke til at kimse ad, konstaterer Per Christiansen.