Vindmøllekoncern sov i timen
Vestas erkender, at man burde have grebet ind tidligere i forbindelse med virksomhedens milliardunderskud i 2005.
Problemerne ved sammenlægningen af de to danske vindmøllekoncerner Vestas og NEG Micon blev undervurderet. Det konstaterede bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen ifølge RB-Børsen på Vestas generalforsamling tirsdag i Randers.
- Vi betragter fortsat fusionen som det rigtige både for Vestas og NEG Micon, men vi undervurderede problemerne ved sammenlægningen. Der manglede en samlet ledelse af hele selskabet, lød det fra Bent Erik Carlsen, der udtrykte store forhåbninger til den nye koncerndirektør Ditlev Engel, der kom til Vestas i maj 2005.
- Den nye koncernledelse har iværksat en række konkrete initiativer, som vil se fordelene af i de kommende år, sagde formanden til aktionærerne i Randershallen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Vestas" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14038">Vestas vinder ordre i Spanien (26/4-2006)