Vinden er vendt for Vestas

Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Randers kom sidste år ud med et overskud før skat på over en milliard kroner.

Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Randers kom ud af 2006 med en omsætning på 28,7 milliarder kroner.

Før skat kom overskuddet op på 1,2 milliarder kroner mod et dundrende underskud i 2005 på 1,2 milliarder. Efter skat endte resultatet på 826,7 millioner kroner.

Den danske vindmøllekoncern sidder på en markedsandel på 28 procent af verdensmarkedet - og efter fem års svigt fra flere kunder, er kundeflugten nu standset - og tilgangen steg svagt sidste år.

Men ledelsen bag Vestas kalder niveauet for 'meget utilfredsstillende'.

- Arbejdet med at styrke både dialog og kundefokus fortsætter derfor med uformindsket styrke overalt i Vestas, hedder det i årsregnskabet.

Til næste år regner Vestas-ledelsen med en omsætning på 33,5 milliarder kroner. /ritzau/