Vind i håret på tværs af musikgenrer

Både klassisk musik og metal kan få folk til at svinge håret, men er der musikalske ligheder?

00:51

1 af 2

I TV 2 | ØSTJYLLANDs program 'Kulturkampen' er der lagt op til drabelig duel mellem to grene af musikken, der normalt er meget langt fra hinanden.

Heavy metal og klassisk musik.

Hvis man spørger de tre kvinder bag foreningen Metal Royale, kan der sagtens være ligheder mellem de to former for musik, selv om de som udgangspunkt repræsenterer noget forskelligt.

Mzungu fra Skanderborg i ny musikvideo

- Jeg holder meget af klassisk musik, men det jeg genkender fra metal, er, at musik er noget, der rører og skaber en følelse. Der er en kompleksitet og en dybde, og musikken vil dig noget, og det kan jeg godt lide, siger Anne Stigaard Sørensen fra foreningen i 'Kulturkampen'.

Hun var i weekenden med til at arrangere en større metalfest i Aarhus.

I videoen øverst i artiklen kan du se lidt mere fra 'Kulturkampen'.

Hvis du vil have hele diskussionen, skal du se med på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.50 - eller se hele programmet via dette link.