Ville sætte ild på lejlighed
Politet sigter en 39-årig kvinde for at smide brændende spritklude ind ad overboens brevsprække.
13. sep 2004, kl. 10:18
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Århus har anholdt en 39-årig kvinde, der sent i aftes forsøgte at sætte ild til overboens lejlighed.
Kvinden bor på Kaj Munks Vej i Viby, og efter nogle uoverensstemmelser med overboen begyndte hun at proppe brændende klude vædet med sprit ind ad brevsprækken i overboens hoveddør.
Den mandlige overbo anmeldte straks kvinden til politiet. Hun blev anholdt senere på aftenen og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.