Vildt kunstværk: Bevæg dig rundt på en husfacade
I Aarhus kan du nu kravle rundt på en husfacade
Aarhus Festuge står for døren og byder i år på en lang række ting, der er vendt på hovedet - temaet for festlighederne er nemlig Upside Down.
Og det bliver taget helt bogstaveligt på Bispetorv ved Aarhus Domkirke. Her har den argentinske kunstner Leandro Erlich fået opsat sin meget store kunstinstallation. En ikke helt almindelig en af slagsen.
Læs også
Værket Bâtiment, som betyder bygning på fransk, er en bygningsfacade på jorden, der projiceres op via et spejl, så det ser ud som om, at man hænger i luften.
Kravler rundt mellem etagerne
Her kan man hoppe rundt mellem etagerne, kravle lodret på muren eller sætte sig og nyde solen i vindueskarmen. Det ser ud som om, man befinder sig mange meter oppe, men i virkeligheden er det bare en spejling, og publikum befinder sig på jorden.
- Jeg synes, at det er fantastisk, og jeg måbede første gang. Det er godt tænkt, siger Hanne Holm, der torsdag var en tur forbi kunstværket i det centrale Aarhus.
Læs også
Hos Aarhus Festuge var det kærlighed ved første blik.
- Jeg var ikke i tvivl om, at vi bare skulle have. Det er en af de ting, som vi virkelig har glædet os til at pakke ud, hejse op og vise til alle festugegæsterne, siger Line Hedeboe, kommunikationsansvarlig hos Aarhus Festuge.
Du kan se meget mere om det specielle kunstværk, hvor folk kravler rundt på selve værket, i videoen øverst på siden