Vilde med børne-bog om sex
De østjyske facebookbrugere forstår ikke kritikken om børnebogen: "Sådan får man et barn". De synes, den er fantastisk
Søndag kunne TV 2 | ØSTJYLLAND fortælle, hvordan brugere fra hele verden på det sociale medie forarges over den 40 år gamle børnebog "Sådan får man et barn".
Men østjyderne mener, det er en god bog og kalder den informativ.
Til TV 2 | ØSTJYLLANDS facebookopslag om bogen, har 133 mandag morgen svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det okay i en børnebog at illustrere, hvordan et barn bliver til.
Se: Børnebog om sex deler vandene
Langt størstedelen af svarene er positive.
- Det er en go bog. Og lad endelig børnene se i den. Det er en god måde at finde ud af hvordan livet hænger sammen, skriver en af brugerne i kommentarfeltet.
- Selvfølgelig er det i orden. Hvorfor skal det være hemmeligt hvordan man bliver til, skriver en anden bruger.
Flere henviser til, at sex er en naturlig ting, og når det kommer til stykket, så mener de, at det er bedre, at børn lærer om sex gennem bogen end gennem det, de ser i TV.
Der er endda mange af brugerne, som efterspørger bogen, og kalder den festlig.
Da "Sådan bliver man til" blev udgivet kostede den en dollar i Australien og 40 cent i England. I dag koster et nyt, dansk eksemplar hundrede kroner, mens de første, oprindelige bøger er sat til salg på nettet, og priserne er strøget i vejret, hvor et brugt eksempler koster op til 12.000 kroner.