Vil forhindre påsejlinger
Særligt beredskab skal forhindre ulykker ved ny havmøllepark
Et særligt beredskab skal fremover sørge for, at der ikke sker påsejlingsulykker under byggeriet af den kommende Anholt Havmøllepark i Kattegat.
Det såkaldte afviser-fartøj Christina Majken er i øjeblikket på havet døgnet rundt.
Dermed er båden klar til at rykke ud, hvis der er risiko for, at lystsejlere eller fragtskibe kommer for tæt på det store arbejdsområde, hvor havmøllerne skyder op.
- Nogle gange er det svært at kalde bådene op. Så bliver vi nødt til at sejle hen imod dem for at få kontakt på den måde. Vi fortæller dem, at de skal sejle uden om området. Nogle gange sejler vi så med dem hen forbi nogle bøjer for at vise dem, hvilken vej de skal, siger skipper på Christina Majken Kim Vestergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er DONG Energy, der står bag den store havmøllepark i farvandet mellem Grenaa og Anholt. I alt skal der opsættes 111 vindmøller.
Se et tv-indslag om Christina Majken øverst på denne side.
Er du lystsejler?
Hvis man har yderligere spørgsmål, er man velkommen til at skrive til mcanholt@dongenergy.dk.