Vil bevare statsstøtten
Der er stadig håb for kulturinstitutionerne
TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med 14 østjyske folketingsmedlemmer - i både rød og blå blok. Og der er - blandt østjyderne - massiv opbakning til, at støtten til Gl. Estrup, Fregatten Jylland og Den Gamle By bevares som hidtil.
Regeringen har lagt op til blandt andet, at ville fjerne 2,8 mio. kroner af Den Gamle Bys statsstøtte, men intet er afgjort endnu. Det bekræfter SF's finansordfører Jonas Dahl.
- Vi sidder lige nu og forhandler om der måske kan blive ekstra midler til kulturinstitutionerne, men det er for tidligt at løfte sløret for det resultat, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også østjyske politikere fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og De Konservative siger, at de forsøger at påvirke finanslovsforhandlingerne, så de østjyske kulturinstitutioner ikke beskæres.
Her til aften spidser finanslovsforhandlingerne til, og de forventes færdige i løbet af ugen.
Se mere i indslaget ovenfor.