Vigtig sejr for SK Århus
De århusianske håndboldpiger vandt 20-17 i bundopgøret mod Fox Team Nord.
16. feb 2004, kl. 09:59
Mere end 30 dage gammel
SK Århus fik søndag en tiltrængt og vigtig sejr i kvindernes håndboldliga. Det skete da holdet vandt med cifrene 20-17 over Fox Team Nord.
Resultatet betyder, at Fox Team Nord fortsat ligger nederst i tabellen med 5 point. SK Århus ligger to pladser højere op med 10 point, og er dermed indtil videre over nedrykningsstregen.
For SK Århus scorede Karina Bjørn og Julie Transel hver 4 mål, Camilla Lund 3, Camillia Transel, Christina Kørup Pedersen, Merethe Hansen og Stephanie Moreau hver 2 samt Stine Qwist 1 mål.